Kurt Hartmann - Youngs Procedure

Den 7. marts 2014
Kurt Hartmann - Youngs Procedure

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få skrevet om min operation.

Den 25. september 2013 fik jeg lukket næsen via Youngs Procedure på OUH. Anette Kjeldsen stod for operationen. Forud for operationen, havde jeg været sygemeldt siden sommerferien pga. flere daglige kraftige næseblødninger, med meget lav blodprocent til følge. 3 af gangene jeg havde kraftig næseblødning måtte vi ringe 112, fordi jeg dels ikke selv kunne stoppe næseblodet, og dels fordi jeg begyndte at blive dårlig og få trykken for brystet. Selv med ca. 14 dage mellem blodtransfusionerne kunne jeg ikke holde en blodprocent over 7 og ferritinen lå på 4. Mit næseblod var nu så invaliderende at jeg ikke turde gå uden for en dør og derfor ikke kunne passe mit arbejde. Jeg vidste jo aldrig hvornår og i hvor lang tid, min næse ville bløde.

Efter 2 mislykkede laserbehandlinger på OUH med ret kort tids mellemrum, sagde Anette Kjeldsen at hun ikke kunne laserbehandle mere. Der var kun en udvej tilbage og det var at lukke næsen helt. Jeg måtte have en tænkepause, for det er en stor beslutning ikke mere at kunne trække vejret gennem næsen eller kunne lugte mere. Efter en lille uges tid ringede jeg til Anette og sagde at vi skulle sætte det i gang. Ca. 3 uger senere blev næsen lukket. Selve operationen foregik i fuld narkose. Jeg blev indlagt dagen før, hvor de tog blodprøver og jeg skulle snakke med narkoselæge. På selve dagen fastede jeg fra morgenstunden og blev opereret kl. 14. Da jeg vågnede igen en time senere var næsen lukket og Anette havde også lukket et kar på tungen. Min næse dunkede og var godt øm og hævet, og jeg måtte sove i siddende stilling de første par nætter. Det var mærkeligt ikke at kunne trække vejret ud gennem næsen, det er lidt ligesom at være meget forkølet. Men her virker Otrivin altså ikke. Om aftenen fik jeg taget blodprøver, da Anette mente jeg var lidt bleg. Det viste sig også dagen efter, at min blodprocent var 5,5 og efter 2 poser blod blev jeg sendt hjem om eftermiddagen d. 26. september.

10 dage efter skulle jeg over og have taget sting. Det gik helt fint. I den forgangne uge havde der rendt en del blod baglæns (det kunne jo ikke komme ud af næsen) og min næse var utrolig øm – jeg kunne slet ikke røre ved den. Anette tog stingene og konstaterede, at der var gået betændelse i operationssåret. Jeg blev derfor sat på en kraftig penicillin-kur i 10 dage. Der måtte dog 2 kure til før betændelsen var væk og ømheden havde lagt sig. Herefter er der stort set ikke noget blod der er løbet baglæns. Få gange siden har det sivet, især ved sengetid, når jeg ligger på siden. Men så vågner jeg og hoster et par gange og så er det overstået. Det var mærkeligt de første nætter, da jeg var vant til at trække vejret gennem næsen, og har da også en enkelt nat eller to vågnet ved at jeg ikke kunne få vejret – indtil jeg åbnede munden.

Jeg har mistet min lugtesans og størstedelen af smagssansen. Jeg kan kun smage meget saltede ting. Jeg bliver hurtig tør i munden, og derfor skyller jeg tit mund og drikker meget vand. Jeg har fået meget mundvand – nok fordi kroppen selv prøver at holde munden fugtig. Men det betyder at jeg har nemmere ved at tabe mundvandet. Der samler sig noget ”slim” i næsehulen som render bagud flere gange om dagen. Det vænnede jeg mig hurtig til – det kræver bare lige at man synker en gang eller spytter ud – alt efter hvor man er. Det kan godt ”krille” lidt i halsen, når man synker det. Desuden er jeg blevet lidt mere nasal når jeg snakker – det lyder lidt som om jeg er forkølet. Men jeg har fået mit liv tilbage. Jeg har ikke blødt fra næsen siden operationen. Min blodprocent er stigende og ligger pt. på 7,4 og ferritinen på 30. Jeg kan igen bevæge mig frit omkring og passe mit arbejde – har dog valgt nu at gå på efterløn og nyde mit otium – og det er min hund ikke ked af. Det bliver nemlig til lange gåture hver dag. Dette kan nu gøres uden frygt for at stå halvvejs med næseblod der ikke er til at stoppe. Alt i alt har jeg bestemt ikke fortrudt operationen, selvom jeg var meget betænkelig til at starte med. Jeg vil bestemt råde andre til at få foretaget operationen, da der er himmelvid forskel på min livskvalitet før og efter operationen. Til sidst vil jeg gerne takke Anette Kjeldsen og hendes team på OUH, for fantastisk rådgivning, omsorg og pleje under dette forløb. De har været utrolig empatiske og professionelle i deres arbejde.


Læs også

Osler-patient med HHT type 3 (SMAD4)

Silastikskiver i næsen

Osler-patient angrebet af MRSA-bakterier